Jeg hedder Tina Runager Larsen og kort fortalt er her lidt om mig selv, og om hvorfor jeg valgte at ”springe” ud som instruktør i Kvissel Dancers.
Lidt om mig selv:
Første gang jeg så dagens lys var i 1968 i Kalundborg på sjælland. Skæbnen ville at jeg mødte min mand på vores fælles arbejdsplads Storebæltsbroen i 1992. Så var der ingen vej tilbage. Jeg rev teltpælene op i 1995 og flyttede til Frederikshavn. Vi har 2 hjemmeboende børn på 14 og 20 år.
Hvorfor linedancen?
Da jeg ligesom fandt ud af at jeg gerne ville gå til dans, valgte jeg linedancen fordi at det var vigtigt for mig, at det var en form for dans hvor jeg ikke skulle være afhængig af at have en dansepartner. Jeg skulle kunne danse alene, og samtidig være sammen med andre, og være en del af et fællesskab. Det har jeg fundet her i Kvissel Dancers.
Hvorfor så instruktør?
Ja, havde i spurgt mig i 2009 så ville jeg ikke have kunnet svare på det. Jeg har så længe jeg kan huske, været den generte type, når det var noget nyt. At stå foran en forsamling og være midtpunkt var bestemt ikke mig, så hellere krybe i det nærmeste musehul. Sammenlagt har jeg gået til dans i 4 år, så da jeg blev spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at blive instruktør, blev jeg på den ene side meget beæret, men på den anden side tænkte jeg også om jeg nu også turde det. Der var mange overvejelser både for og imod. Jeg valgte så at se det som en kæmpe udfordring, og en personlig udvikling for mig som menneske. Det er min hidtil største udfordring, men også den jeg er mest stolt af. Jeg får lov til at vise andre den glæde der er ved at bevæge sig, og danse til god musik. At danse kan få selv den værste dag for mig til at ende med et smil på læben, og jeg kan vist godt kalde det at blive ”høj” af at danse.
For mig skal det være sjovt at gå til dans, det skal være noget man ser frem til, fra den ene gang til den anden. Derfor vil jeg også bestræbe mig på som instruktør at danserne skal føle sig ”hjemme”. Der skal være plads til alvor, på den gode måde, men også til sjov. |